Åben Skole forløb

Spiselige insekter gør undervisning omkring fødevarer, landbrug, klima og miljø konkret og nærværende og illustrerer også den cirkulære økonomi og rejsen fra jord til bord til jord. 

At røre ved og spise insekter er fascinerende og udfordrende, og det giver undervisningen en særlig energi, som skærper interesse og læring. 


Vi tilbyder to gratis tværfaglige undervisningsforløb til københavnske folkeskoler via Åben Skole, som du kan læse om her. 

Spiselige insekter i det bæredygtige bylandbrug 

Indhold:
Spiselige insekter indeholder lige så meget protein, som almindeligt kød og så er de fulde af de sunde Omega-3 fedtsyrer, fibre og vitaminer.

Der er 2 mia. mennesker på verdensplan, der spiser insekter. De smager godt og så er de langt mere miljø- og klimavenlige at dyrke end traditionelle husdyr. F.eks. spiser de overskudsbrød fra bageren.  

 

I flere forskellige projekter i EU undersøger iværksættere, forskere og kokke de spiselige insekters potentiale i landbruget og i dette forløb får eleverne et kig ind i denne verden.  

 

Aktiviteter: 

  • Oplæg om miljø- og klimaaftryk fra husdyr og insektproduktion, udnyttelsen af landbrugsjord, vand, ressourcer og FNs verdensmål. 

  • Kahootquiz

  • Vi kigger på insektfarmen og lærer om principperne i det bæredygtige bylandbrug, hvor man dyrker på meget lidt plads (vertikalt) i en cirkulær økonomi. Det er også muligt at røre ved insekterne og fodre dem.

  • Vi smager på insekterne, som er fyldt med umami. 

  • Til sidst laver eleverne selv snacks, f.eks. havregrynskugler med insekt-pynt (valgt, som bedste elev-workshop på Arla Food Fest i 2019) eller friturestegte fårekyllinger. Man kan også tage smagsprøverne med hjem bagefter. 
    Hvis eleverne ikke må arbejde med mad i grupper under corona, kan eleverne få ingredienser til snacks med hjem i stedet for at lave dem på skolen. Billeder af snacks lavet med forældrene kan herefter uploades til Aula. 

 

Før og efter besøget:
Før besøget kan eleverne evt. se filmen BUGS, som introducerer spiselige insekter og bringer eleverne rundt i hele verden.

Efter besøget kan uddybende opgavesæt downloades i biologi, matematik natur/teknik, madkundskab og dansk.
 


Fag: Natur/Teknik, Biologi, Geografi, Madkundskab

Målgruppe: 5. klasse til 8. klasse. 
Varighed: Besøget varer 2 lektioner. 
Hvor: Forløbet afholdes på skolen under corona, men ellers på vores insektfarm på Vesterbro i København

Pris: Gratis for københavnske folkeskoler via Åben Skole og ellers 2.800 kroner. Ingredienser til snacks er inkluderet. 

Kontakt os for booking

 

Lær at lave bæredygtighed mad med spiselige insekter

Indhold: 
Hvorfor stiger efterspørgslen på det klima- og miljøbelastende kød, når vi får flere penge mellem hænderne? 
Smagen af kød er smagen af umami, som kommer fra aminosyren glutamat, der er en af byggestenene i protein. Når vi smager umami, er det glutamat vi kan smage og det signalerer til hjernen, at vi spiser en proteinrig mundfuld, der kan gøre os mætte og tilfredse.

 

Vi har derfor en naturlig appetit for umami-smag og hvis vi skal spise mindre kød, kan det være en ide at skabe kødfrie retter med masser af glutamat og dermed umami. Her kan vi få hjælp af de spiselige insekter, som også er spækket med glutamat og andre gode næringsstoffer, som kød ikke indeholder, f.eks. omega-3 fedtsyrer og fibre. 

Forskere, iværksættere og kokke undersøger i disse år, hvordan man kan skabe nye fødevarer med spiselige insekter, som de europæiske forbrugere vil tage til sig. I dette forløb får eleverne et kig ind i denne verden i teori og praksis. 

 

Aktiviteter: 

  • Oplæg om spiselige insekter som fødevare, deres næringsindhold, samt miljø og klimaaftryk. Herunder også sammenhængen mellem proteinkilders næringsindhold, smag og følelsen af mæthed. 

  • Kahootquiz

  • Smagsprøver med spiselige insekter, hvor vi lærer om de fem grundsmage og næringsindhold fra forskellige proteinkilder fra kød, insekter og grøntsager.

  • Eleverne laver mad med spiselige insekter og arbejder aktivt videre med de fem grundsmage. 
    Hvis eleverne ikke må arbejde med mad i grupper under corona, kan eleverne få ingredienser til snacks med hjem i stedet for at lave dem på skolen. Billeder af snacks lavet med forældrene kan herefter uploades til Aula.

 

Før og efter besøget:
Før besøget kan eleverne udføre en smagsworkshop, hvor de undersøger de fem grundsmage. Workshoppen kan rekvireres ved booking. 

Efter besøget kan eleverne sammensætte deres egne bæredygtige retter og eksperimentere med hvordan man fremhæver umamismagen. Opgavesæt kan rekvireres ved booking. 

 


Fag: Madkundskab, Biologi 

Målgruppe: 5. klasse til 8. klasse. 
Varighed: Besøget varer to lektioner. 
Hvor: Forløbet afholdes på skolen – gerne i madkundskabslokalet.

Pris: Gratis for københavnske folkeskoler via Åben Skole og ellers 2.800 kroner. Der vil være udgifter til ingredienser til madlavning, bortset fra insekter, som vi leverer. 



Kontakt os for booking.
 

Farmen

Rentemestervej 53

2400 København NV

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon
  • White Twitter Icon
  • White LinkedIn Icon