Spiselige insekter som fremtidens fødevare

December 16, 2017

Der findes en række fakta, der gør insekter til det oplagte valg som erstatning for traditionelt kød. Man bruger 15.000 liter vand på at producere et enkelt kilo oksekød, og i Danmark spiser vi i gennemsnit 43 kilo kød om året per indbygger. Kødsektoren er den enkeltstående sektor, der producerer mest drivhusgas. I praksis betyder det, at det er bedre for miljøet at holde op med at spise oksekød end at holde op med at køre i bil, bus, tog og flyve lagt sammen.

 

Når man tænker på, at vi allerede i dag bruger 1/4 af jordens isfri overflade til græssende husdyr og 1/3 af vores landbrugsproduktion på at fodre dem, er det åbenlyst, at der er en udvikling i gang, som Jorden ikke kan understøtte. Vi bliver nødt til at tænke i alternativer, hvis vi skal sikre os mod klimaforandringer og samtidig have mad nok til alle. At overbevise folk om at de skal stoppe med at spise kød, er lettere sagt end gjort. Faktisk spår FN at efterspørgslen efter kød vil stige 50% frem mod år 2050.

 

I Bugging Denmark er vi overbevist om, at insekter kan blive løsningen på fremtidens ressourceknaphed – også selvom det indtil videre kun er ganske få danskere, der spiser dem. Vi tror på insekterne, fordi de både er sunde og smager godt. De er fyldt med protein og derfor et reelt alternativ til kød, og så er det forholdsvist enkelt at producere dem på en meget miljøvenlig måde.

 

Det kræver kun otte liter vand at producere ét kilo fårekylling sammenlignet med de 15.000 liter vand, det kræver at lave et kilo oksekød. Samtidig udleder produktionen af ét kilo oksekød 15 kilo CO2, imens ét kilo fårekylling kun udleder 0,15 kilo CO2, altså hundrede gange mindre drivhusgas. Det er nogle meget store forskelle, og på os virker det som om, det er på tide at sadle om.

 

Udover de miljømæssige gevinster er insekter også enormt næringsrige. De er spækket med protein og lave på fedt og kalorier. De indeholder alle essentielle aminosyrer og har et højt indhold af de sunde omega-3 fedtsyrer. Derudover er insekter blandt andet rige på det vigtige B12-vitamin samt jern, calcium, magnesium og kostfibre. 

 

Vi er derfor ikke i tvivl om, at insekter er fremtidens fødevare. Spørgsmålet er blot, hvordan vi kommer derhen. 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Featured Posts

Spiselige insekter som fremtidens fødevare

December 16, 2017

1/1
Please reload

Recent Posts

06/04/2018

Please reload

Archive
Please reload

Search By Tags
Please reload

Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square