Bugging Denmark er den første farm i Danmark, der producerer spiselige fårekyllinger.

Den urbane farm er placeret i København. Hermed kan vi  både introducere en – for mange mennesker – ny råvare, og vise hvor let det er at producere selv

i det moderne byrum.
Hos Bugging Denmark specialiserer vi os i at producere fårekyllinger med smag.

Med et par ugers varsel kan man producere en fårekylling, der er blevet fodret med lige hvad man drømmer om – og smagen bliver som oftest derefter. Nogle smage sætter sig bedre end andre, så det er en spændende process, når man skal finde ud af, hvordan man bedst overføre smagen af chili til fårekyllinger, eller finder den rigtige balance mellem gulerod og persille. En ting er sikkert. De små kræ elsker de økologiske råvarer, de får lov til at sætte tænderne i.

Det hele startede i en kælder

Det Urbane Økosystem

Danskere drikker

20 millioner kopper

kaffe dagligt 

Beyond Coffee dyrker østershatte i kaffegrums indsamlet fra lokale cafeer 

Æblepulp fra Syngjas
juiceproduktion anvendes som fårekyllingefoder 

Fårekyllingeekskrementer

gøder Tagtomats urbane haver  

Flying Couch Brewing’s rester fra ølproduktion genanvendes som foder til fårekyllingerne 

 

Det Urbane Økosystem

Princippet i Det Urbane Økosystem er, at lokale virksomheder udnytter hinandens affalds- og restprodukter, som de cirkulerer imellem sig. I stedet for at købe foder til fårekyllingerne modtager vi det i form af restprodukter fra andre virksomheder. Økosystemet  skaber vækst og værdi for alle de virksomheder, der deltager, og først og fremmest genbruger det en masse dyrebare ressourcer, der ellers var endt til forbrænding. 

For eksempel fodrer vi insekter med mask, der er til overs fra ølproduktion. På den måde tager vi et restprodukt, og laver det om til protein vi kan spise. Gødningen fra fårekyllinger samler vi sammen, så den kan bruges til at dyrke grøntsager i plantekasser.

Vi mener, at insektproduktion skal være så bæredygtig som muligt så hurtigt som muligt. Derfor arbejder vi med at redefinere hvad, der udgør en ressource. Målet er at nå 100% CO2-neutralitet ved udgangen af ​​2019 for vores produktion af spiselige fårekyllinger.